Matomo noscript

Mere fjernvarme i Lyngby-Taarbæk | Vestforbrænding
Fjernvarmerør klar til nedgravning

Fjernvarme i Lyngby-Taarbæk Kommune

Vestforbrænding har siden 2015 udbygget fjernvarmenettet i Lyngby-Taarbæk Kommune. I 2022 blev en ny varmeplan vedtaget, som skal sikre fjernvarme til langt flere private boliger inden 2030.  

Vestforbrænding udbygger fjernvarmenettet, og skal inden 2030 levere fjernvarme til ca. 39.000 nye kunder i 7 kommuner, herunder Lyngby-Taarbæk Kommune. Projektet er delt i to etaper og etape 1 (2024-2028) dækker ca. halvdelen af udvidelsen og består i Lyngby-Taarbæk Kommune af ni såkaldte energidistrikter. De ca. 3500 kunder i disse områder vil i perioden 2024 - 2028 få tilbudt fjernvarme af Vestforbrænding i samarbejde med entreprenøren M.J. Eriksson. Der skal leveres ca. 28 MW varme i alt, og vi tager første spadestik i starten af april 2024 i Bondebyen.

Hvis du ejer en bolig i et fjernvarmeområde, bliver du kontaktet af både Vestforbrænding og M.J. Eriksson i takt med den løbende udrulning i de kommende år. Vestforbrænding kontakter dig om muligheden for fjernvarme - så vidt muligt et år inden, vi når frem til dig.

Der er har længe været gang i fjernvarmeudbygningen i Lyngby. Fjernvarmeområdet C1 i Virum og Sorgenfri blev godkendt i september 2021. Gravearbejdet startede i efteråret 2022, og vi forventer, at alle kunder bliver tilbudt fjernvarme senest i 2025. Hvis du takkede nej til at få fjernvarme i første omgang, da du fik det tilbudt, og siden har fortrudt, skal du kontakte vores kundeservice for at få information om priser og vilkår for tilslutning. 

Plan for første etape i Lyngby-Taarbæk

Hvis du åbner kortet til venstre nedenfor, kan du se tidsplanen for tillslutning til fjernvarme i de forskellige områder i kommunen. På kortet til høje kan du løbende følge med i anlægsarbejdet, og se hvor og hvornår vi graver.

Energidistrikt

Forventet tilslutning af kunder

Bondebyen

2024

Nord for Virumvej

2025 - 2026

Syd for Virumvej

2025 - 2026

Ulrikkenborg Øst

2027

Syd for 04

2027

Jægersborgkvarteret

2027

Virum-Sorgenfri

2027

Virum øst for Holmeparken

2028 

Virum Øst, syd for Bredevej

2028

Stablede gule fjernvarmerør

Status: Bondebyen

Udbygningen af fjernvarmenettet i energidistriktet Bondebyen starter snart.

Forventet tidsplan:

  • 2. kvartal- 4. kvartal 2024: Fjernvarmeledninger graves ned
  • 4. kvartal 2024: Installation af fjernvarmeunits og kunder kobles på

Totalentreprenøren M. J. Eriksson omdeler løbende lokal information til borgerne i energidistriktet, når det er relevant.

Energidistriktet Bondebyen består bl.a. af vejene Gammel Lundtoftevej, Sorgenfrigårdsvej, Slotsvænget, Lyngbystræde og Asylgade.

Din vej til fjernvarme

Vi har samlet en oversigt, der giver dig et overblik over processen i at få fjernvarme, og hvad du som kommende fjernvarmekunde skal være opmærksom på.

Radiator i en stue, med to voksne og to børn
Radiator i et værelse, med en teenager der kigger på en labtop

Læs mere om fjernvarme

Find svar på dine spørgsmål, og dyk ned i fordele, priser og nyheder om fjernvarme fra Vestforbrænding.

Lyngby-Taarbæks udbygning i tal, etape 1

Nye husstande
estimeret antal
Stikledninger fra hovedledning til huse
kilometer
Nye hovedledninger
kilometer